• Lørdag den 30. juni 2018 kl. 17.00

Juniorkursus - Fiskesommerskole. AFLYST FOR FÅ TILMELDTE

P6260218 (Small).jpg

Nu kan du starte din karriere som juniorfisker allerede som 11-årig.

Tilmeldingsfrist: 31.05.2018 kl. 12.00

I første uge af sommerferien afholder Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med Aalestrup Naturefterskole åbent kursus for de helt unge lystfiskere. Kurset vil være et fantastisk godt springbræt til en senere deltagelse på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkursus for 14 til 18-årige.

Fiskesommerskolen henvender sig til juniorer på 11 til 14 år og varer 4 hele dage. Kurset er åbent for alle, både begyndere og øvede, og selvfølgelig er både piger og drenge velkomne.


Hver af de 4 dage handler om en ny fiskeriform. Vi vil komme igennem:

1.     Kystfiskeri efter ørreder (Mariager Fjord)

2.     Åfiskeri efter bæk- og havørreder (Simested eller Trend Å)

3.     Put and take-fiskeri i fiskesø

4.     Gedde- og aborrefiskeri



Alle dagene starter med nogle korte teorilektioner på skolen, hvor man forbereder sig til dagens fiskeri. Derefter kører man i bus ud til fiskevandet, hvor undervisning og fiskeri vil gå hånd i hånd. Efter aftensmad er der foredrag om forskellige fiskerejser og ture. Resten af aftenen holder fluebindingsværkstedet og grejværkstedet åbent.


Kursusleder er Kristian Kjær, og desuden deltager Ingelise Frier, Torben Thinggaard, Jens-Ole Frier og Mikkel Matzen som instruktører. Alle instruktører har erfaring med undervisning af helt unge lystfiskere. Hvis der melder sig mere end 20 deltagere, vil instruktørstaben blive suppleret med et antal hjælpere fra Aalestrup Naturefterskoles fiskelinie.


Kurset afholdes på Aalestrup Naturefterskole i Himmerland (http://www.naturefterskolen.dk/w4/?gclid=CJ_2zoPq2tICFdSCsgodQZYPmw).


Kurset starter lørdag aften den 30. juni, hvor eleverne ankommer og bliver indkvarteret. Kursusprogrammet løber så mandag til onsdag. Der er afrejse fra skolen onsdag den 4 juli sent på eftermiddagen.

Kursusprisen er 1500 kr. Den dækker alle udgifter på selve kurset. Det vil sige mad, indkvartering, transport og undervisning.

Hvis du vil vide mere om kurset, kan du ringe eller skrive til kursusleder Kristian Kjær (51 29 29 11) - kkguiding@gmail.com


Instruktører

Prisoverblik

Pris pr. person: kr. 1.500,00

Tilmeldingsfrist er overskredet.